søndag den 15. april 2012

Evren Tekinoktay poster

Billedkunstneren Evren Tekinoktay er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi, foruden på Jan van Eyck Akademie og på Gerrit Rietveld Akademie i Holland. Hun deler vielsesring med kunstneren Tal R, og har med sin farverige kunst og collager udstillet på flere ansete gallerier og museer – herunder Zwinger Galerie i Berlin, The approach i London, og på Charlottenborg-udstillingen Til vægs. Derudover ejer hun luksuslingerie-butikken Tekinoktay Finest Lingerie i Silkegade i indre København. Butikken er en blanding af fransk boudoir-stemning og hipt berliner-miljø og helt igennem gennemført.

Tekinoktay Finest Lingerie - NO 5 pris 295 kr.
70x100 cm.
Kan købes her.

Følgende er fra et interview i ibyen.dk

Hvad er det bedste ved København?
»Det bedste ved København er, når man kommer hjem fra en rejse fra en millionby. Så er København sød fra top til tå og en helt gennemskuelig kær tøs.«
Hvad er det værste ved København?
»Det værste er hundelortene. Jeg ved godt, de ikke er så synlige i indre by, men ellers er de alle vegne, og det er ærgerligt, at hundeejere ikke tager det søde med det sure og samler op efter deres hunde. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har været ved at glide i en, når jeg træder ud af min hoveddør – og det er ikke specielt heldigt at paraglide henover en tilfældig lort, når man eksempelvis er højgravid.«
Hvad er dit yndlingssted at se kunst i København?
»Mine yndlingssteder er Kunstindustrimuseet, der er så smukt. Og hos Schäfer Grafisk Værksted i Nansensgade.«
Hvad er det frækkeste sted i København?
»Det må være noget, der ligger i Silkegade.
Behøver jeg at sige mere?
Hvad er det mindst frække sted i København?
»Toftegårdsplads i Valby er det mest uattraktive sted, jeg kender i København. Her burde man for alvor bygge byens største og mest fantasifulde plads for børn og voksne med en stor svævebane. Se bare på byen Berlin, de har de bedste udendørsfaciliteter for børn og for deres forældre og for deres bedsteforældre for den sags skyld.«
Hvad er det sjoveste at lave i København?
»At forvilde sig i Skærsilden inde i Tivoli og krydse fingre for, at Toots Thielemanns kommer forbi netop den dag og gi’r et nummer.«
Hvad er dit yndlingssted i København?
»Mit yndlingssted i København var Det Franske Institut på Østerbro med den magiske have over alle haver. Instituttet og haven er desværre blevet til sørgelig historie og er lige nu en byggeplads med kraner, biler, og ufærdige kommende boliger. Århusgade på Østerbro, hvor jeg er vokset op, har også en særlig betydning for mig.«
Hvor går du hen i København, når du vil opleve noget nyt?
»Jeg går ud af min hoveddør, hopper elegant over hundelorten, svinger til højre og ser, hvad der sker.«
Source: Ibyen.dk og www.permild-rosengreen.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar